| Nyhedsbrev - april 2006 |
|
Nyhedsbrev april 20066/4-2006
Kære forældre. April måned er ofte lig med regn og rusk. Og denne april er ingen undtagelse. Og så er det vi skal huske Jer på, at børnene har deres regntøj og gummistøvler med i børnehave HVER dag, så vi kan komme på legepladsen og af sted på tur. Og eftersom temperaturen oftest varierer gennem dagen, er det også påkrævet med en tyk sweater eller flis, til at have under regntøjet. Please remember…..for børnehaven har ikke tilstrækkeligt lånetøj. Der er lige et par dage mere i foråret, hvor vi gerne vil have tilmeldinger fra Jer om behov for pasning. Det drejer sig om Mandag 1. maj, og fredagen efter Kristi Himmelfart. Jeg vil derfor bede jer afkrydse på vedhæftede slip, om Jeres barn holder fri 1. maj og fredagen efter Kristi Himmelfart.Afleveringsfristen er tirsdag 18/4. Er talonen ikke afleveret inden da, regner jeg ikke med barnet møder frem.HUSK i den forbindelse, at 1. maj lukker børnehaven kl. 12 nul dut. Så lykkedes det endelig. I mandags afholdt forældrebestyrelsen møde. Og her blev Læreplanens fokuspunkt for 2005 evalueret. Og det var jo som bekendt ”kammeratskab” der var temaet i 2005.For at alle kan få indtryk af og indblik i, det arbejde, der er pågået i 2005, har vi valgt at viderebringe evalueringen til Jer på to måder. Dels gennem en planche, som netop er hængt op i garderoben, og dels gennem en lille folder, som følger med dette nyhedsbrev.Som det også fremgår af denne lille folder, synes både forældrebestyrelsens repræsentanter og personalet, at det har været spændende og tilfredsstillende at have fokus på emnet kammeratskab i Pyramiden. Og ligeledes meget givtigt, at vi har oplevet emnet som et fælles projekt. I 2006 bliver fokuspunktet sproglig udvikling. I forældrebestyrelsen har vi udarbejdet en handlingsplan for arbejdet, og på bestyrelsesmødet i mandags vedtog vi så den udarbejdede handlingsplan. Handlingsplanen tager sit udgangspunkt i virksomhedsplanen. Og der oplistes mål for arbejdet i 2006. Herudover gives der konkrete eksempler på den indsats vi vil gøre i hverdagen, for at styrke bevidstheden omkring den sproglige udvikling. På bestyrelsesmødet talte vi også om, at det er vigtigt, at fortælle Jer forældre om grunden til, at vores fokus lægges på sproglig udvikling.Vi oplever, at stadig flere børn har behov for hjælp til at udvikle deres sprog. Det gælder både begrebsforståelse, som regulær udtale. Men sprog er ikke kun det talte sprog. Også kropssprog, og de følelser der kan læses heraf, er ingredienser i barnets sproglige udvikling. Vi ved også, at der i disse år stilles stadig større og større krav til læring og indlæring, og at en god sproglig udvikling er fundamental for senere, at kunne gøre sig gældende i vores samfund. Men det er et fælles projekt. Både I og vi har ansvar for at børnene i hverdagen får mulighed for at opleve et sprogligt stimulerende miljø.Udviklingen skal altså støttes. Både hjemme og i børnehaven. Gennem nyhedsbreve vil vi komme med referater fra diskussioner, fortælle om forløb i børnehaven og give ideer til, hvordan vi alle kan hjælpe barnets sproglige udvikling på vej. Et eksempel fra hverdagen er teaterstykket om ”de tre små grise og den store stygge ulv” som mellemgruppebørnene fremførte for resten af børnene i sidste uge, og som vil blive fremført på bedsteforældredagen i morgen. For det første har børnene fået læst historien op så mange gange, at de kender handlingen og kan genfortælle historien.Desuden er der gennem to uger arbejdet med
Alt sammen elementer, der er afgørende for sprogudviklingen Handlingsplanen 2006, hænger i garderoben sammen med virksomhedsplanen og andre foldere. Snup et eksemplar, hvis I er interesserede i at læse den. Og sidst, men ikke mindst……….. så glæder vi os vældig til i morgen, hvor vi jo som bekendt har inviteret til bedsteforældredag. Ikke mindre end 56 bedsteforældre har meldt deres ankomst. Det er ganske imponerende med så stort et fremmøde. Og fint er det også, fordi de børn, hvis bedsteforældre er forhindret i at komme, så kan ”låne” bedsteforældre af de børn, der har flere bedsteforældre med sig.
Kalenderen. Bedsteforældredag fredag 7/4-2006Forældrekaffe Onsdag 3/5-2006Personalemøde Tirsdag 18/4-2006 & Mandag 15/5 2006Bestyrelsesmøde Mandag 29/5-2006Sommerfest Fredag 16/6-2006
Hilsen fra Pyramiden – Ole Barnets navn: ____________________________
Afleveres helst med det samme, og senest tirsdag 18/4-2006 |
||||||||||||||||

