| Nyhedsbrev februar 2010. |
|
|
Nyhedsbrev februar 2010.
3. februar 2010
Kære forældre.
Det er hvidt herude, Det var jo kyndelmisse i går den 2. februar. Årets koldeste dag ifølge kalenderen, og førhen en vigtig dag, idet man regnede vinteren for "halvgåen" på denne dato. Steen Steensen Blicher skrev i 1838 om vinteren. Og som det fremgår af verset, lå vinteren dengang meget tæt på det vi oplever netop nu. Nogle af os kan lide at vinteren viser tænder, andre af os bryder os ikke rigtig om det.....men én ting er sikkert.....jeres børn elsker sneen og kælketurene. Ingen af dem har oplevet noget lignende, og når de engang bliver voksne vil de kunne fortælle deres børn om dengang det var vinter i Danmark. Og vi voksne kan lære at tage den med ro. For alle disse dage med masser af sne, kulde, blæst og snedriver, tvinger os til et andet tempo, hvor vi må tage tingene som de kommer, og trække på smilebåndet, når tempoet daler. Jeg tror det er sundt !
Nyt barn. Her den 1. februar er 2 nye børn startet i Pyramiden. Det er Gustav Uhrenholt som er startet i blå gruppe. Og Sebastian Holm som er startet i grøn gruppe. Velkommen til begge børn og deres familier. Hermed er 45 børn indskrevet i Pyramiden.
Vikar i Pyramiden. Kristina er startet som vikar i Pyramiden, og er hovedsagelig tilknyttet grøn gruppe. Velkommen til hende.
Skolepraktik. I uge 7, kommer Ann Sofie i praktik i Pyramiden. Ann Sofie går i 9.klasse på Snøde skole.
Fastelavn. Som annonceret i sidste måneds nyhedsbrev holder vi fastelavnsfest og tøndeslagning for alle Pyramidens børn, mandag den 15/2-2010, fra kl. 9.30. Alle børn møder udklædte
Maddag uge 8. I uge 8 aflyses Blå maddag grundet vinterferien.
Fællesspisning 5/3 2010. Der arrangeres fællesspisning fredag den 5/3 2010, kl 18.00. indbydelse udsendes snarest. Fristen for tilmelding er mandag 1/3.
Før-SFO. Som det er de fleste bekendt, indføres der før-SFO for børn, der skal starte i 0-klasse til august. Der trænger sig jo altid en masse spørgsmål på, og melder sig lidt usikkerhed, når nye tiltag vedtages......men det er jo også lidt spændende. Flere af Jer har spurgt til hvornår og hvordan med den nye før-SFO. Før-SFO'en starter på Ørstedskolen den 1. maj 2010, og Preben Nielsen bliver leder. (Preben er pt leder i Tranehuset). Han vil sammen med det personale, der allerede nu er ansat i SFO'erne være klar til at modtage Jeres børn, når de skal starte op. Der inviteres til forældremøde inden påske, hvor I vil få nærmere information, og hvor I kan få svar på alle Jeres spørgsmål. Og vi vil naturligvis også besøge Ørstedsskolen med Jeres børn inden vi når frem til maj måned. For vi er jo mindst lige så spændte som I er.
Sommerinstitution i 2010. Flere af Jer har allerede spurgt. Der er sommerferielukket i daginstitutionerne i ugerne 28, 29 og 30. I samarbejde med andre daginstitutioner, etableres i stedet sommerinstitution i disse uger i én af byens daginstitutioner. Hvor pasningen kommer til at foregå, vil I få nærmere besked om, når vi nærmer os sommeren.
Kalenderen. Forældrekaffe Onsdag 3/3 2010 og torsdag 8/4 2010 Personalemøde Onsdag 10/2 og Torsdag 18/2 2010 Fastelavnsfest Mandag 15/2-2010 Bestyrelsesmøde Onsdag 17/2-2010 Vinterferie Uge 8 Fællesspisning Fredag 5/3 2010, kl 18.00 Sommerinstitution Uge 28,29 og 30, (12/7-31/7 2010)
Hilsen fra Pyramiden - Ole |

