| Nyhedsbrev januar 2010 |
|
|
Nyhedsbrev januar 2010.
8. januar 2010
Kære forældre Nu er vi alle tilbage igen efter den gode, og for nogle meget lange, juleferie. Dejligt med en masse fridage, og dejligt med en masse tid sammen med den nære og kære familie. Det er dejligt at holde fri, og ligeså dejligt at være tilbage igen, til arbejdet med Jeres børn. Vi taget hul på et nyt år, og på et nyt årti med de udfordringer det må bringe. Og i Pyramiden melder vi os klar på banen, for at skabe de bedste muligheder for Jeres børn, indenfor de givne rammer. 2010 vil byde på rigtig mange udfordringer. Ingen tvivl om det. Vi er midt i en tid, hvor der sker strukturelle ændringer i vores kommune. Det smitter selvfølgelig af igennem systemet, og får betydning for vores hverdag i børnehaven. Et eksempel herpå er, at der som noget nyt i år etableres før-SFO på Ørstedsskolen for de børn, der skal starte i 0-klasse til august. Børnene overflyttes hertil den 1. maj. Vi kommer til at bruge megen tid i år på de rammer der bestemmer vores hverdag. Men det betyder ikke at Jeres børn kommer i anden række. Tværtimod. De udfordringer som Jeres børn stiller til os, er vi klar til at finde løsninger på i det tempo de viser sig. Godt nytår til alle Jer fra os her i Pyramiden.
Skoleindskrivning til børnehaveklassen august 2010. Indskrivningspapirer er fremsendt til forældre til skolesøgende børn født i 2004, og I kan forvente at modtage dem mandag. indskrivningspapirerne skal returneres til Rådhuset senest 31/1-2010. Desuden er indskrivningspapirerne tilsendt til flere forældre til børn, der er født i 2005. Det er rigtigt disse børn KAN optages, men børnene kan KUN optages, såfremt de kan følge undervisningen. Det vil sige efter anmodning og på baggrund af modenhedstest foretaget af PPR. Spørgsmål i denne forbindelse rettes til Ole.
Forældresamtaler. Forældre med børn i skolesøgende alder indkaldes til forældresamtale i Pyramiden forud for indskrivningen til børnehaveklassen. Samtalerne tilbydes nu.
Nye børn. Her i januar måned er 2 nye børn startet i blå gruppe i Pyramiden. Det er Xander Birk Larsen og Lea Bjerg Petersen. Velkommen til både Lea og Xander, og velkommen til begge børns familier. Hermed er 43 børn indskrevet i Pyramiden.
Vikar i Pyramiden. Ann-Charlott er startet som tilkaldevikar i Pyramiden. Velkommen til hende. Kathrine er fortsat vikar i Pyramiden.
Fastelavn. Lidt i god tid.....man alligevel. Traditionen tro holder vi fastelavn og tøndeslagning for alle børnene i Pyramiden. Arrangementet løber af stablen mandag den 15. februar 2010, fra kl. 9,30. Alle børn møder udklædte, og vi hygger om dem, og med dem, gennem hele formiddagen.
Vinterferie i uge 8 (22-26 februar '10). Vi vil bede Jer om at notere på listen på døren til køkkenet, om Jeres barn holder fri eller ej. Og det hurtigst muligt og senest 15. januar 2010.
Forældrekaffen afholdes i denne måned mandag den 11/1-2010, fra kl 7.00 til 9.00
Kalenderen. Forældrekaffe Mandag 11/1-2010, tirsdag 2/2-2010 og onsdag 3/3 2010 Personalemøde Tirsdag 12/1 og mandag 25/1-2010 Bestyrelsesmøde onsdag 17/2-2010 Fastelavnsfest Mandag 15/2-2010 Vinterferie Uge 8
Hilsen fra Pyramiden - Ole |

