| Nyhedsbrev juni 2009. |
|
|
Nyhedsbrev juni 2009.
Fredag 29. maj 2009
Kære forældre Velkommen til juni måneds nyhedsbrev fra Børnehaven pyramiden. Overskrifterne er:
Så ligger vi og vipper lige på kanten. Skal med pinsesolen vinke farvel til et fantastisk forår, og sige goddag til en forhåbentlig lige så fantastisk sommer. I børnehaven nyder vi de svage vinde og det lune vejr. Vi kan være ude hele dagen hvis vi har lyst......og det har vi tit.
Solcreme. Når vi er så meget udendørs er solcreme selvfølgelig et must. Og det er som det plejer. I smører barnet hjemmefra og vi supplerer med yderligere smøring i løbet af dagen. Og har Jeres barn en solhat eller kasket, som kan supplere beskyttelsen mod solens skarpe stråler, vil det være endnu bedre.
Udendørslivet fører også masser af mudderleg og vandpjaskeri med sig. De seneste dage er vandet nærmest fosset ud af vandtønderne. Og børnene elsker det jo ! Det betyder samtidig, at der bliver brugt flittigt af skiftetøjet. Husk derfor hver dag at sørge for at supplere med både underbukser, strømper, bukser og t-shirts i børnenes garderobeskabe.
Børn ude og inde. Der er lidt forvirring i rækkerne for øjeblikket. For hvilke børn må egentlig være ude på legepladsen, når de kommer om morgenen ? Og får børnene overhovedet lov til at være på legepladsen om formiddagen ? De ældste børn i børnehaven har privilegier, som de små børn ikke har. Det betyder blandt andet, at de store børn gerne må gå alene på legepladsen, såfremt de har aftalt det med en af de voksne, og også aftalt hvad de skal lave derude. Det er selvfølgelig personalet der giver lov. Og aftalerne skal være på plads, så vi i børnehaven ved, hvor hinanden er. De øvrige børn må derimod ikke være på legepladsen uden der også er voksne på legepladsen. Personalet i børnehaven møder ind i takt med at flere børn møder ind. Og først når alle er mødt frem, kan vi fordele os indenfor og udenfor. Det betyder i praksis, at børnene ikke har mulighed for at komme udendørs før vi har spist frugt. Men det betyder ikke, at børnene ikke er på legepladsen om formiddagen. Det kan se lidt stift ud, men vi skal være garanter for børnene. Både hvad leg, sikkerhed og fællesskab angår.
Børn. På tirsdag den 2. juni starter Milan i blå gruppe. Vi byder Milan og hans familie velkommen i Pyramiden.
Bedste/olde-forældredagen den 7/5 var en stor succes med 52 fremmødte "bedster" og 3 "older". Vi hyggede med kaffe og kage, og Erik spillede glade børnesange, mens børnene kvitterede ved at synge med. Der blev også tid til en tur på legepladsen i det rimelige forårsvejr. Vi gentager arrangementet næste forår.
Sommerfest. Der er udsendt indbydelse til Pyramidens sommerfest fredag den 12/6, og vi er godt i gang med forberedelserne til festen. Vi glæder os alle sammen rigtig meget til festen, og håber I møder frem med godt vejr, og ikke mindst godt humør. Tilmeldingsfristen er torsdag 4/6.
Maddage. Køkkenet lukker med udgangen af juni måned. Det vil sige, at maddagene holder "sommerferie" i hele juli og første halvdel af august måned. Fra og med uge 27 til og med uge 33. Sidste maddag før sommerferien bliver torsdag 18/6 for grøn gruppe. Og sidste maddag for blå gruppe bliver torsdag 25/6.
Kalenderen. Forældrekaffe Onsdag 3. juni2009 Personalemøde Mandag 3.juni og torsdag 25. juni 2009 Sommerfest Fredag 12. juni 2009, kl. 16,30 Bestyrelsesmøde Fastsættes snarest Sommerinstitution Uge 29,30 og 31, (12/7-1/8 2009)
Hilsen fra Pyramiden - Ole |

