Joomla Files CMS: CMSCity
Header Pic   Header Pic
Header Pic  PfeilForsiden arrow Gamle Nyhedsbreve arrow Nyhedsbrev februar 2009. Header Pic
Header Pic

Nyhedsbrev februar 2009. Udskriv
Nyhedsbrev februar 2009.  

5. februar 2009

Kære forældre

 

Den anden februar var det Kyndelmisse. Årets koldeste dag ifølge kalenderen. Kyndelmisse var førhen en vigtig dag, idet man regnede vinteren for  "halvgåen" på denne dato. Og bonden skulle helst have halvdelen af sit vinterforråd tilbage, for at kunne klare sig igennem.

På nogen punkter er det stadig sådan. Dejligt er det at vinteren er halvvejs, og dejligt at solen står lidt højere på himlen og dagene er blevet lidt lysere.

Der hvor det er helt anderledes det er der hvor vi slipper for at tænke i vinterforråd, men bare trisser i Netto eller brugsen efter det vi mangler, og så også alt det vi slet ikke kan leve foruden.

 

Personalet. I pyramiden sker der ændringer i personalesammensætningen i den tid vi går i møde.

Birthe har sagt sin stilling op med virkning fra 1. marts, til fordel for et lignende pædagogjob. Det er vi selvfølgelig rigtig, rigtig kede af, men ønsker hende alt mulig held og lykke med det nye.

Den ledige pædagogstilling slås op snarest, men forventes ikke besat før tidligst til april.

Mette C har været sygemeldt i lang tid, men er nu snart klar igen. Det glæder vi os rigtig meget til. Hun starter igen 4. marts. De første uger på reduceret timetal.

Heidi og Kathrine er fortsat vikarer i Pyramiden, og hjælper os fortsat gennem en tid, hvor det faste personale ikke er fuldtalligt.

 

Skolepraktik. I næste uge, (uge 7), kommer Nadine i praktik. Nadine går i 9.klasse på Snøde skole.

 

Nyt barn. Her den 1. februar er Jacob Haugaard Hansen startet i blå gruppe. Jacob er lillebror til Jonas. Velkommen til Jacob.

Hermed er 42 børn indskrevet i Pyramiden.

 

Fastelavn. Som annonceret i sidste måneds nyhedsbrev holder vi fastelavnsfest og tøndeslagning for alle Pyramidens børn, mandag den 23/2-2009, fra kl. 9.30.

Alle børn møder udklædte

 

Maddag uge 8. I uge 8 aflyses Blå maddag grundet vinterferien.

 

Kalenderen.

Personalemøde                  Tirsdag 10/2-2009

Fastelavn                            Mandag 23/2-20009

Forældrekaffe                     Onsdag 4/3-2009

Fællesspisning                   Onsdag 4/3-2009, fra 18-20. Indbydelse

Bestyrelsesmøde               Onsdag  30/3-2009

Sommerinstitution              Uge 29, 30 og 31. (12/7-1/8 2009)

 

Hilsen fra Pyramiden - Ole

 

 
Header Pic
left unten right unten
(C) 2012 Børnehaven Pyramidens Hjemmeside
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.

W3C validiert