Joomla Files CMS: CMSCity
Header Pic   Header Pic
Header Pic  PfeilForsiden arrow Gamle Nyhedsbreve arrow Nyhedsbrev september 2008. Header Pic
Header Pic

Nyhedsbrev september 2008. Udskriv
Nyhedsbrev september 2008.  

29/8-2008

 

Kære forældre. 

Velkommen til endnu et nyhedsbrev. Nyhedsbrevet for august måned.

 

Fællesmøde. Forleden holdt forældrebestyrelsen og personalet vores årlige fællesmøde. Vi talte blandt andet om vores hverdag i børnehaven. Om hvordan vi bedst tilgodeser det enkelte barn, og hvordan vi bedst støtter op om det enkelte barns aktuelle udvikling.

Det er klart, det er et område af pædagogikken, der er væsentlig, og specielt væsentligt for barnet.

Men det er også et overordnet lovkrav, at vi skal forholde os til børnenes læring i vores hverdag i børnehaven (formuleret i loven om pædagogiske lærerplaner).

I den forbindelse har vi formuleret en læreplan, som beskriver, hvilke tanker vi gør os, og hvilke mål vi har for børnene i den periode de er i Pyramiden.

 

Hvert år diskuterer og evaluerer vi på fællesmødet, om vi når de mål, vi opstiller for børnene.

Vi har i en årrække tematiseret årets arbejde. Det første år fokuserede vi på kammeratskab og de næste år på sprogudvikling. Senest har vi forsøgt os med temauger.

Det har været spændende arbejde. 

 

Vi synes vi har været rigtig gode til at målrette vores pædagogik, så vi rammer udviklingsniveauet for gruppen af henholdsvis de 3-årige, de 4-årige og 5-årige børn.

Men vi er i tvivl om, vi i det daglige arbejde får målrettet arbejdet i forhold til hvert enkelt barn.

Det vil vi derfor bruge det kommende år på.

 

Forældrebestyrelsen. Forældregruppen har indflydelse i Pyramiden gennem forældrebestyrelsen. Forældrene har valgt fem repræsentanter, som sammen med to personalerepræsentanter og lederen udgør forældrebestyrelsen.

Der er valg til forældrebestyrelsen en gang hvert år, og man vælges for to år af gangen.

 

Valget finder i år sted på forældremødet onsdag den 24. september.

To forældrerepræsentanter er på valg. Det er Therese (Majas mor) og Karina (Mads' mor). De har sagt ja til at genopstille.

 

Desuden er der en ledig plads i forældrebestyrelsen, som skal besættes. Tal med bestyrelsesrepræsentanterne, og overvej frem til forældremødet, om det kunne være noget for dig.

Vi holder omkring seks møder årligt, og har gode og hyggelige møder.

 

Forældremødet 24/9-08. Udover valget til bestyrelsen har vi arrangeret et spændende,  underholdende og måske lidt provokerende foredrag for Jer med Ole Flemming Pedersen. Det skal I ikke gå glip af !

Foredraget handler om vores børn, om os voksne, om opdragelse og Ole Flemming prikker til vores samvittighed og til det som vi siger og gør i forhold til vores børn.

Indbydelse til forældremødet udsendes i løbet af nogle dage.

 

Rytmik og musik i Pyramiden. Sabina fra Langeland Musikskole er startet i mandags i Pyramiden. Hun vil komme her hver mandag det kommende år. Hun skal sammen med børn og voksne i Pyramiden spille og synge.

Vi kan selvfølgelig ikke være med alle sammen på én gang, så vi har aftalt, at dele børnene i mindre grupper.

Alle børn bliver således tilbudt rytmik i en periode i løbet af det næste år, og så håber vi jo bare børnene vil være med !

Den første gruppe havde sin første lektion i mandags. Gruppen består af Valdemar, Silas Knudsen, Magnus Arnoldsen, Nicolai, Kristoffer, Oskar, Frederik, Signe, Nynne, Cecilie og Jonas.

 

Et nyt barn starter i Pyramiden her i september. Det er Jonas der skal starte i grøn gruppe. Velkommen til Jonas og hans familie.

 

Telefon-legeliste pr september 2008. Flere af Jer har spurgt efter en revideret liste over børnehavens børn som I kan bruge når der skal laves legeaftaler. Den er undervejs, og I kan regne med den er på gaden om få dage.

 

Efterårsferien ligger som altid i uge 42.

Af hensyn til planlægningen i børnehaven beder vi Jer om tilbagemelding, så vi ved om Jeres barn holder fri eller ej.

Vi vil bede Jer skrive på listen på køkkendøren, om I har brug for pasning eller ej.

Og det hurtigst muligt, og senest torsdag den 11. september 2008.

 

Glas. Vi mangler glas til at male på. Og tænker derfor, om I har gamle sennepsglas, glas fra krydderost eller lignende glas derhjemme, som I ikke bruger og som I kunne tænke Jer at donere til børnehaven.

Er det tilfældet er vi meget interesserede. Tal med Gita.

På forhånd tak.

 

Kalenderen.

Stengadeudflugt              Onsdag 3/9 2008

Personalemøde                Mandag 8/9-2008

Forældrekaffe                 Onsdag 10/9-2008 og onsdag 1/10-2008

Forældremøde                 Onsdag 24/9-2008. Foredrag med Ole Flemming, samt valg til

                                   Forældrebestyrelsen.

 

Hilsen fra Pyramiden - Ole

 
Header Pic
left unten right unten
(C) 2012 Børnehaven Pyramidens Hjemmeside
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.

W3C validiert