Joomla Files CMS: CMSCity
Header Pic   Header Pic
Header Pic  PfeilForsiden arrow Gamle Nyhedsbreve arrow Nyhedsbrev juni 2008. Header Pic
Header Pic

Nyhedsbrev juni 2008. Udskriv
Nyhedsbrev juni 2008.

 

 

2/6 2008.

Kære forældre 

Så har vi vinket farvel til foråret og taget hul på den første sommermåned. Og rent vejrmæssigt er der jo ikke noget at klage over. Sol, sol, sol og atter sol.

Og vi nyder vejret i fulde drag her i børnehaven. Er udendørs en stor del af dagen, og som jeg skrev i maj måneds nyhedsbrev er solcreme et must. I smører barnet hjemmefra, og vi klarer yderligere smøring i løbet af dagen.

Og det fungerer fint ser det ud til. Og har I mulighed for at supplere med en solhat/kasket vil det være endnu bedre. 

For 14 dage siden havde vi besøg af Bitten fra ”Solklubben”, Kræftens Bekæmpelse. Hun lærte børnene om hvordan man kan og skal beskytte sig mod solen.

Nøgleordene var selvfølgelig solcreme, solhat, solbriller og skygge. Vi fik en folder til hver familie, som omdeles med dette nyhedsbrev. 

Børn. I går mandag startede Frederik i blå gruppe. Vi byder Frederik og hans familie velkommen i Pyramiden.

Samtidig havde Timmi sidste dag i Pyramiden. Han skal i stedet gå i børnehaven Villa Møllen. Vi ønsker Timmi god vind. 

Personalet. Som bekendt havde Lene sidste arbejdsdag i fredags, og vi ønsker hende al muligt held i hendes nye job.

Heidi er startet som vikar i Pyramiden, og hun havde første arbejdsdag i går. Vi byder Heidi velkommen i Pyramiden. 

Sommerfest. Der er udsendt indbydelse til Pyramidens sommerfest fredag den 13/6, og de store børn er godt i gang med forberedelserne til festen.

Vi glæder os alle sammen rigtig meget til festen, og håber I møder frem med godt vejr, og ikke mindst godt humør.  Tilmeldingsfristen er torsdag 5/6.  

Forældresamtaler. Møder med Jer om børnenes trivsel er fortsat en højt prioriteret aktivitet i Pyramiden.

Vi tilbyder tre forældresamtaler, mens barnet går i børnehaven.

Den første inden for det første halve år.

Den anden i juni måned, året før forventet skolestart

Den tredje i december/januar i forbindelse med indskrivning til børnehaveklassen.

Men har I eller vi behov for at mødes ud over disse planlagte samtaler, er der som altid mulighed for det.   

Bedste/olde-forældredagen den 9/5 var en stor succes med 56 fremmødte ”bedster”.

Vi hyggede med kaffe og kage, og der blev hygget med sang og musik, boldspil og så videre. Det gentager vi næste forår. 

Maddage. Køkkenet lukker med udgangen af denne måned. Det vil sige, at maddagene holder ”sommerferie” i hele juli og første halvdel af august måned. Fra og med uge 27 til og med uge 33.

Sidste maddag før sommerferien bliver torsdag 19/6 for grøn gruppe. Og sidste maddag for blå gruppe bliver torsdag 26/6. 

Forældremøde onsdag 24. september. Jeg ved jo godt det er lidt tidligt at reklamere, og ved også at nogle børn er startet i børnehaveklassen til den tid, og at nogle forældre derfor ikke får glæde heraf. Men alligevel. 

Vi har inviteret Ole Flemming Pedersen til at fortælle os om, hvor vigtigt det er at være sammen med børnene, lytte til dem, tale med dem, og ikke mindst respektere dem.

Aftenen bliver underholdende, men giver også stof til eftertanke. Ingen tvivl om det. Sæt derfor et stort kryds i kalenderen allerede nu.   

 

Og så til en lille beretning  fra det virkelige liv…….. 

GLAD FESTIVAL

Odense Socialpædagogiske seminarium inviterede til glad festival tirsdag den 6. maj.

Storegruppen tog af sted med 14 børn og 3 voksne klokken 08 om morgenen med rute 800. Humøret var højt og vejret var super.

 

Vi kørte over to broer og en mere som Lotte kaldte for en ”dæmning”. Da vi nåede på motorvejen kiggede vi ned på de små biler fra den store bus.

 

Inde på banegården skulle vi skifte til en bybus, der var fjernsyn i bussen.

Så blev vi læsset af, lige inde ved OB stadion, vi skulle gå lidt længere.

 

Vi kunne høre noget musik og så et kæmpe banner der hang ned over indgangen. Der var også en politibil og en masse andre børn gik derover sammen med deres voksne.

 

Vi fandt et sted ved siden af den store hoppeborg, hvor vi lagde vores rygsække, og selvfølgelig sprang op på hoppepuden… der var mange børn på den og det var rigtig fedt.

 

Klokken var nu halv elleve og det var tid til at politi hundene ville lave opvisning for os.

De var godt nok gode, der var to hunde og på et tidspunkt bed de politimændene i armen!!!, men det var vist aftalt J

 

…..Vi spiste vores madpakker i samlet flok ved hoppeborgen.

 

Så blev vi delt op i tre grupper med hver vores voksen, og så var vi ude og opleve pladsen i de tre grupper.

 

Der var et malerværksted, en teateropvisning, bålplads med bålmad, værksted hvor man kunne blive malet i ansigtet, værksted hvor man kunne lave indianer - hatte, en spændende sansebane, en brandbil, en klatrevæg og så kunne man hamre løs på nogle store trommer.

 

Alle havde lommepenge med og der kunne købes sund kage og spændende smoothies ……

Det var rigtig varmt og der blev drukket rigtig meget vand og smurt rigtig meget solcreme på!

 

Klokken nærmede sig de fjorten og vi skulle tilbage mod Langeland.

Vi hoppede på bybussen, som bare var proppet, og det var rigtig varmt.

 

Vi kom hen til banegården og igen skulle vi ud og prøve de sjove rulletrapper, det var skægt, men man skulle lige huske og hoppe af i farten.

 

Rute 800 rullede ind og vi steg om bord, og hold op hvor var der varmt, aircondition virkede ikke og vi sad bagerst i bussen og det var bare rigtig rigtig varmt….. så det var dejligt at komme ud i den friske luft, da vi kom til Rudkøbing.

 

En super god dag…

 

Hilsen de store og Mette, Lene og Lotte

     

 

Kalenderen.
Forældrekaffe                   Onsdag 4. juni og onsdag 2. juli.
Sommerfest                      Fredag 13. juni, fra 16.30 til 21.00 Bestyrelsesmøde            Tirsdag 17. juni.
Personalemøde               Torsdag 19. juni
Forældremøde                 Onsdag 24. september, fra 19.00 til 22.00

   

Hilsen fra Pyramiden - Ole

 

 
Header Pic
left unten right unten
(C) 2012 Børnehaven Pyramidens Hjemmeside
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.

W3C validiert