|
Nyhedsbrev no. 2, maj 2008. |
|
|
Nyhedsbrev no. 2, maj 2008.
14/5-2008 Kære forældre I har allerede modtaget Pyramidens nyhedsbrev for maj måned. Alligevel sidder I nu med endnu et nyhedsbrev i hånden. Personalemæssigt er der nemlig sket det, at Lene har søgt nye udfordringer, og fået andet arbejde i Barndomshjemmet i Svendborg. Stillingen er med tiltrædelse til 1. juni, og Lene fratræder derfor sin nuværende stilling i Pyramiden med udgangen af maj måned.Lenes sidste dag i Pyramiden bliver fredag den 30. maj. Det er med blandede følelser vi nu tager afsked med Lene. Vi er naturligvis glade på hendes vegne, at hendes jobønsker indfries, men meget kede af at hun nu forlader os.Lene har med sit positive sind ydet en stor arbejdsindsats i Pyramiden, og været en loyal kollega.Vi ønsker Lene alt muligt held og lykke med det nye job. Vi skal så søge efter en ny pædagog til Pyramiden, og slår snarest stillingen op. Lenes stilling bliver vikarbesat frem til det er afklaret hvem der kan ansættes. Hilsen fra Pyramiden – Ole
|