Joomla Files CMS: CMSCity
Header Pic   Header Pic
Header Pic  PfeilForsiden arrow Gamle Nyhedsbreve arrow Nyhedsbrev september 2007. Header Pic
Header Pic

Nyhedsbrev september 2007. Udskriv
Nyhedsbrev september 2007.

11/9-2007

Kære forældre

 

Det var en fantastisk dag på Stengade Strand i onsdags. Hyggeligt samvær. Glade børn og voksne. Lækkert lunt stille vejr med masser af dejligt solskin. Det var hvad der prægede dagen.

Alle havde en dejlig, dejlig dag, så vi gentager succes'en igen næste år.

 

To nye børn er startet i Pyramiden her i september. Silas i Grøn lillegruppe, og Maja i blå lillegruppe, Velkommen til de to børn og deres familier.

 

Telefon-legeliste pr september 2007.  Mange nye børn er startet og børnehavens telefon-legeliste trænger derfor til fornyelse. Og for god ordens skyld vil jeg bede Jer om at melde tilbage til mig senest mandag 17/9-2007, såfremt I af en eller anden grund ikke ønsker at stå på listen.

 

Efterårsferien ligger som altid i uge 42.

Af hensyn til planlægningen i børnehaven vil vi bede Jer om tilbagemelding, så vi ved om Jeres barn holder fri eller ej.

Vi vil bede Jer skrive på listen på køkkendøren, om I har brug for pasning eller ej.

Og det hurtigst muligt, og senest 20. september.

 

Fællesspisning. Det er længe siden der sidst har været arrangeret fællesspisning i Pyramiden. Det ønsker forældrebestyrelsen, at der bliver gjort noget ved.

Et selvbestaltet madhold indbyder derfor til fællesspisning fredag den 28.september 2007.

Og herfra lidt reklame.........fællesspisningen er hyggelig sammenkomst arrangeret af, og for, børnehavens børn og deres familier.

Fra gang til gang vælges et madhold bestående af 4 voksne, som laver mad til næste fællesspisning. Pyramiden har et stort køkken, som danner rammen om madlavningen.

Mange har prøvet at være med til fællesspisning, men der kommer jo hele tiden nye familier til børnehaven, som endnu ikke har prøvet at være med.

Derfor tænker bestyrelsen, at det er en god ide, hvis de familier der er vant til at komme til fællesspisningen, spørger en eller to af de familier, som enten ikke har været med endnu, eller som netop er startet i Pyramiden, om de kunne have lyst at følges med til næste fællesspisning.

Som i så mange andre af livets forhold, er det rart at have nogen at følges med. Så dette er en opfordring til at hjælpe dem med, som endnu ikke har prøvet at deltage.

 

 

Kalenderen.

Forældremøde                   Tirsdag 11/9-2007

Forældrekaffe                     Onsdag 12/9-2007 og onsdag 3/10-2007

Personalemøde                  Mandag 24/9-2007

Bestyrelsesmøde               Den nye bestyrelse fastsætter dato snarest 

 

 

SIDST, MEN IKKE MINDST. Husk forældremødet i aften !

 

Hilsen fra Pyramiden - Ole

 
Header Pic
left unten right unten
(C) 2012 Børnehaven Pyramidens Hjemmeside
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.

W3C validiert