Joomla Files CMS: CMSCity
Header Pic   Header Pic
Header Pic  PfeilForsiden arrow Gamle Nyhedsbreve arrow Nyhedsbrev juni/juli 2007 Header Pic
Header Pic

Nyhedsbrev juni/juli 2007 Udskriv
Nyhedsbrev juni/juli 2007.  

27/6-2007

Kære forældre

 

Sommerfesten......

Først og fremmest tak for en fantastisk dejlig sommerfest. Vi var heldige. Vejret holdt lige akkurat tørt, og det gjorde, at det bare blev en dejlig og meget hyggelig sommerfest.

Og så er det en udsøgt fornøjelse at forberede og arrangere, når så mange af Jer prioriterer at møde frem.

151 børn, forældre og personaler var vi. Børnehaven har brug for sådan en opbakning. Så TAK for det !!

 

Ellers velkommen til dette nyhedsbrev, der er fyldt med mange nyttige oplysninger om hvad der sker, og kommer til at ske gennem sommeren. Så god læselyst.

 

Udskiftning.

Sommeren er den tid, som traditionelt byder på den største udskiftning. Her er det selvfølgelig børnene, der skal starte i skolen til august, som jeg tænker på.

Med udgangen af juli, skal vi derfor sige farvel og god vind til de store blå børn - Anders Bruun, Anton, Emily, Cecilie Thode, Julie, Line, Marija, og Simone Jensen.

Vi skal også sige farvel og god vind til de store grønne børn - Caroline, Cecilie Baltzer, Emmie, Frederik, Philip, Sebastian Jensen og Tim

Tak for en god tid til alle jer, og også til jeres forældre !!

 

Savn. Mange børn oplever tit et savn, når de har forladt det gamle og kendte - og I skal derfor vide, at vi meget gerne vil have besøg af jeres børn, når savnet melder sig - bare ring og aftal tid, så vi er hjemme.

 

Nye børn

Når så mange børn forlader børnehaven, skal vi selvfølgelig også have nogle nye børn.

Vi skal derfor have 5 nye børn til august, således at vi starter på i alt 37 børn efter sommerferien.

 

Maddage.

Køkkenet "lukker" med udgangen af denne måned - det vil sige, at maddagene holder "sommerferie" i hele juli og første halvdel af august måned - altså fra og med uge 27 til og med uge 33. (Første maddag efter sommerferien bliver torsdag den 23/8-07 for blå børn og torsdag 30/8-07 for grønne børn)

 

Sommerferieinstitution i Villa Møllen

Som I tidligere er informeret om holder Pyramiden lukket i uge 29, 30 og 31 - fra 16/7 og til 5/8 2007.

I stedet åbnes sommerferieinstitution i Villa Møllen, der holder åbent for de børn der er tilmeldt pasning i de tre uger.

Der er personale fra Pyramiden i alle tre uger.

Uge 29: Lene + Ole

Uge 30: Ole

Uge 31: Mette C

Der er udleveret brev til de forældre der skal have passet børn i de pågældende uger.

Eventuelle spørgsmål i forbindelse hermed, skal rettes til Ole.

 

Personalemæssigt er der sket følgende.

Gitas ansættelse er forlænget, så hun er ansat resten af året på fuld tid

Heidi er stoppet som vikar. Tak til Heidi for en god arbejdsindsats i Pyramiden.

Samtidig er Rasmus startet som vikar. Velkommen til Rasmus.

 

Mad- og frugtordningen i Pyramiden ændres.

I mandags holdt vi møde i forældrebestyrelsen, og referatet herfra er vedhæftet dette nyhedsbrev.

På mødet diskuterede vi mad- og frugtordning i Pyramiden og besluttede at ændre ordningen i Pyramiden fra og med 1. august 2007.

 

Det betyder, at

  • der fra august og fremefter opkræves 50 kr/måned/barn til dækning af udgifter til daglig frugt og til dækning af udgifter til maddag hver 14 dag.
  • betalingen opkræves sammen med forældrebetalingen, som derfor stiger med 50 kr. fra og med august 2007.

 

I forhold til nuværende ordning, betyder det,

  • at I ikke længere skal medbringe frugt til det daglige frugtfad, men at børnehaven fremover sørger for den daglige frugt.
  • at I ikke længere skal afregne i børnehaven for maddage gang for gang.

 

Forældrebestyrelsen håber I tager godt imod dette tiltag.

Er der spørgsmål i denne forbindelse rettes de til Ole.

 

Forældremøde.

Reklame.......!

Det er i god tid, men jeg vil alligevel huske Jer på at krydse tirsdag den 11. september i kalenderen. Der indkaldes nemlig til forældremøde i Pyramiden.

Udover valg til Forældrebestyrelsen vil Bent Hougaard holde foredrag. "Pisken eller Guleroden" hedder foredraget. Det handler om børneopdragelse, og det er både underholdende og lærerigt.

 

Sprogudvikling

Vi skal jo alle holde sommerferie med vores børn nogle uger i løbet af sommeren. Og det giver jo anledning til en masse oplevelser.

Oplevelser på stranden, i skoven, omkring grillen, eller måske endda i et sommerhus et sted.

Det giver Jer rig lejlighed til en masse snak med Jeres børn. Snak om de ting I ser og finder på Jeres vej. Og måske også mere tid til mere højtlæsning end den travle hverdag ellers levner mulighed for.

 

Ellers er perioden, hvor vi i Pyramiden fokuserer på sprogudvikling, ved at være slut. I slutningen af august bestemmer vi os for, hvilket tema vi skal beskæftige os med det kommende år.

Det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

I mellemtiden er der kun at sige:

HUSK AT BØRNENE FÅR DET SPROG DE VOKSNE TALER !!

 

Kalenderen.

Sommerferielukning           uge 29,30,31 - fra 16/7-5/8 2007

Forældrekaffe                     Onsdag 4/7 2007 og 8/8 2007

Personalemøde                  Torsdag 5/7 2007

Stengadeudflugt                 Onsdag 5/9 2007

Forældremøde                   Tirsdag 11/9-2007

 

 

Rigtig god sommer til alle Jer fra alle os. Det er som det plejer at være - tiltrængt !

 

Hilsen fra Pyramiden - Ole

 
Header Pic
left unten right unten
(C) 2012 Børnehaven Pyramidens Hjemmeside
Joomla! is Free Software released under the GNU/GPL License.

W3C validiert