| Nyhedsbrev oktober 2006 |
|
|
Nyhedsbrev oktober 2006.
Kære forældre
Først en stor tak for et hyggeligt forældremøde i onsdags.
Vi startede med at høre om det seneste års arbejde i forældrebestyrelsen. Det sørgede vores afgåede formand Jens for. Vi holdt valg til bestyrelsen. De tre ledige pladser blev besat, og bestyrelsen ser herefter således ud. Kasper Kari (Adrian og Silas) Trine Elnegaard Simonsen (Mathias) Benny Faurholdt (Valdemar) Therese T.M. Rasnussen (Cecilie) Karina Braaby Jørgensen (Line og Mads) Velkommen til de nye medlemmer. På førstkommende bestyrelsesmøde, mandag den 23/10, konstituerer bestyrelsen sig.
Dernæst bød vi Karin Flensborg velkommen. Karins foredrag handlede om fortællinger og eventyr. Om hvad eventyr kan fortælle voksne og børn. Karin kom omkring eventyret som formidling af budskaber, om gode historier og anekdoter, om forskellen på folkeeventyr og kunsteventyr, og sidst men ikke mindst om sandheden i eventyret. For som Karin sagde: "Det er budskabet og historien der er interessant. Det er ikke interessant om historien er sand."
Igen i år har vi arrangeret med Norberg Foto, at der kommer en fotograf her i Pyramiden, for at fotografere Jeres børn. Det finder sted fredag 17/11 2006. Forud for dagen bliver der delt tilmeldingsmateriale ud. Denne tilmelding skal udfyldes, da barnet ellers ikke vil blive fotograferet. Da leveringstiden på billederne er omkring 3 uger, kan I regne med at have julegaverne i hus fra børnene til bedsteforældrene.
Og apropos julen........ Jeg ved godt det er vældig tidligt at begynde at tale om denne store begivenhed. Men vi har fået mange nye børn og forældre her i efteråret, som ikke kender til de tilbagevendende arrangementer her i Pyramiden. Det er derfor væsentligt at fortælle Jer, at vi hvert år holder lucia-jule-hygge den første fredag i december. Det bliver i år vi fredag 1/12. Vi planlægger snart dagen, hvilket vil fremgå af næste måneds nyhedsbrev. Men indtil videre, skal I sætte et stort X i kalenderen. Det plejer at være rigtig hyggeligt.
Børnenes sprogudvikling er jo nyhedsbrevets tilbagevendende tema, og denne gang er ingen undtagelse. Lenes to-årige sprogvejlederuddannelse er ikke kun et input til Lene. På hvert personalemøde bruger vi tid på at videregive Lenes viden og ideer til resten af personalegruppen. Det giver anledning til mange refleksioner, til mange nye tanker, til mange nye ideer, og ikke mindst til mange gode diskussioner om børnehavens og børnenes hverdag. Og specielt hvordan børnene også kan få gavn af den viden, de voksne tilføres. Det er spændende, at lære nyt. Og det er spændende, at arbejde videre med det vi lærer.
Som bekendt bruger vi så nyhedsbrevene til at viderebringe diskussionerne, og tiltagene i forhold til temaet, til Jer. Gennem de seneste måneder har Lene lavet otte "sprogkasser", og gennem efteråret vil flere komme til. Hver af disse sprogkasser har et overordnet emne.
Alt i alt betyder disse kasser, at det er let for os, når vi skal øve et emne med børnene. Er emnet mad og hvor maden kommer fra, så snupper vi kassen med bondegårdsdyr og lærer navne på de voksne dyr, på hannen, hunnen og ungerne. Lærer hvad dyrene spiser, og lærer hvad vi spiser af dyrene....... Det er let tilgængeligt og brugbart værktøj for os i vores travle hverdag.
Kalenderen. Forældrekaffe Onsdag 1/11 2006 Personalemøde Mandag 9/10 og Torsdag 9/11 2006 Bestyrelsesmøde Mandag 23/10 2006 Fotograf Fredag 17/11 2006 Fællesspisning fællesspisningsholdet fastlægger snarest en dato Lucia-jule-hygge Fredag 1/12-2006
Hilsen fra Pyramiden - Ole |

